www.gelsaa.dk / Fiskeregler .

Regler for fiskeri i Gels Å - 2011

Adgangsforhold og færdsel i området:
Hunde må ikke medtages.
Der skal udvises omtanke ved kørsel og parkering af motorkøretøjer.
Veje må ikke blokeres.
Fiskeriberettigede har ret til til fods uhindret at færdes langs åen samt til og fra åen ad eksisterende veje, stier, markskel og naturlige skel samt over udyrket mark.
Hvor passage langs åen ikke er mulig, har fiskeriberettigede endvidere ret til at færdes den kortest mulige vej over indhegnet eller opdyrket mark.
Vandingsanlæg, hegn og afgrøder må ikke beskadiges.
Husdyr og vildt må ikke fortrædiges.
Konstaterede uregelmæssigheder og forvoldte skader skal, såfremt forholdet ikke ordnes på stedet med den vedkommende lodsejer, omgående meldes til Gelsåsammenslutningens formand.
Fredningstider og mindstemål:
Gelsåen er totalfredet i perioden 01. november til 31. marts.
Art: Mindstemål: Fredningstid:
Bækørred 30 cm
Gedde 40 cm 1. april - 30. april
Havørred 40 cm
Laks 60 cm FREDET dog evt. kvotedispensation og indberetningspligt
Stalling TOTALFREDET
Ål 45 cm
Alle nævnte datoer er med i fredningstiderne. For arter, der ikke er nævnt ovenfor, er fredningstider og mindstemål som fastsat i den til enhver tid gældende lovgivning samt bekendtgørelser hertil.

Fangstbegrænsning for laks (salmo salar), laksestop og indberetningspligt:
Laks er fredet i Ribe Å Systemet, men Fiskeridirektoratet har tilladt et begrænset fiskeri – en laksekvote – efter laks.
Indtil sammenslutningens laksekvote er opbrugt, og såfremt vedkommende ikke tidligere på året har hjemtaget laks fra Gels Å eller andre dele af Ribe Å Systemet, må en fiskeriberettiget hjemtage 1 stk. laks pr. kalenderår.
Når sammenslutningens laksekvote er opbrugt bekendtgøres et stop for laksefiskeri som "laksestop".
Alle, der fisker i Gels Å, har pligt til forud for fiskeriet at orientere sig om et eventuelt laksestop.
Indberetning af fangst af laks - også genudsætninger - er obligatorisk og skal ske senest 4. dag efter fangst.
Bekendtgørelse af laksestop og indberetning af fangst af laks sker på www.ribeaasystemet.dk.
Der kan ikke indberettes på anden vis.

Øvrige fangstbegrænsninger:
Fangstbegrænsning for andre laksefisk: 3 stk. pr. fisker pr. dag.
Nedfaldsfisk er fredet.
Fiskeriberettigedes børn under 12 års fangst indregnes og indberettes som del af den fiskeriberettigedes fangst.

Fiskeriets udøvelse m.m.:
Alle fiskende skal medbringe gyldigt medlems- eller fiskekort, der på opfordring skal fremvises kontrollører, lodsejere og alle, der kan fremvise gyldigt fiskekort.
Fiskeriberettigedes børn under 12 år har ifølge med den fiskeriberettigede og under dennes ansvar også ret til fiskeri.
Der må fiskes med 1 stang pr. fisker.
Vadefiskeri er ikke tilladt.
Fiskeri med agnfisk og rogn er ikke tilladt.
Der må kun fiskes med modhageløse kroge eller kroge med modhagen klemt helt ned.
Fisk, der er fredet eller ikke opfyldet det fastsatte mindstemål skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand.
Affald:
Affald må ikke efterlades ved fiskevandet.
Sanktioner:
Overtrædelse af ovenstående regler kan medføre inddragelse af fiskeretten samt bortvisning.

Regler for fiskeri i Gels Å i printvenlig udgave